Bøger / faglitteratur / vejledninger

At rejse med en baby


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2017

af

af

Louise Urban Andersen

d. 28. apr. 2017

To guides til at rejse ud i verden sammen med henholdsvis baby og børn. Egner sig specielt til børnefamilier med rejsetrang.

De to små guides er opbygget stort set ens og ordlyden i teksten er også ens langt hen ad vejen. Overordnet er der i begge bøger gode råd om vaccinationer i forhold til destinationen, transport, børnepasning og forsikringer. Der er råd at hente, hvad enten det er vandretur, camping, skiferie eller storbyferie. Begge bøger afrundes med et sygdomsleksikon, hvor der gives anvisning på, hvordan man forholder sig til en række sygdomme, der kan opstå på rejsen. Bøgerne adskiller sig på få områder, eksempelvis gives der i "At rejse med en baby" bud på, hvordan man forholder sig til bleskift, bæreteknikker og påklædning. "Rejs med børn" forholder sig mere til de lidt større børn, hvorfor der er et afsnit om hvilken form for underholdning man kan tilbyde sine børn på lange rejser.

Fine og overskuelige guides, der tager højde for alt det, man skal tænke på, når man begiver sig ud på rejse med baby eller lidt større børn.

Rejs med børn indeholder stort set samme gode råd som de to indeværende titler, men er dog også krydret med rejseoplevelser.