Indføring i Karen Blixens forhold til islam og islamisk litteratur som inspirationskilder. Med særlig vægt på betydningen af den litterære figur Albondocani fra “Tusind og en nat" er bogen en ny kilde til forståelse og fortolkning af forfatterskabet. For alle læsere af Karen Blixen.
Som opfølger til forfatterens bog Blixens humor spejler Ivan Z. Sørensen her Blixens særlige fortællekunst, tematik og skrivestil i "Tusind og en nat"s gennemgående figur, kaliffen Harun al-Rashid med kodenavnet Albondocani. “Denne klassiske elsker af masker og dobbeltgængeri" er for Blixen en særlig fortællerinstans, hun som litterært greb adopterede i mange af sine egne tekster. Albondocani er derudover også titlen på et stort romanprojekt, som hun planlagde, men aldrig fik lavet færdigt.
En interessant bog, der med indsigt og fagligt overskud uddyber Blixens fascination af islam. På deltaljeret og vidende vis sammenholder Sørensen flere af Blixens islamiske inspirationskilder med hendes egne tekster og viser sammenhængen mellem Albondocani og den særlige fortællestil, hun er kendt for. Som det er med Blixen, kan det ikke undgås at blive komplekst og mangefacetteret, men brik for brik stiller bogen hendes forfatterskab i et stadig nyt og klarere lys. Egner sig godt til læsekredse.
I Den afrikanske farmSkygger på græsset (Moderne retskrivning) og Skygger på græsset (Ny retskrivning) fortæller Blixen selv om sit forhold til islam og de muslimske somaliere, hun havde tæt på sig under sit ophold i AfrikaI Den afrikanske farm (Moderne retskrivning) og (Ny retskrivning) fortæller Blixen selv om sit forhold til islam og de muslimske somaliere, hun havde tæt på sig under sit ophold i Afrika.