Denne roman er en af forfatterens tidlige romaner, udkom i 1979. Det er en historisk beretning fra hendes elskede New Orleans, som hun fremover skulle bruge som kulisse både i Vampyrkrøniken og i serien, hvor Hekstetimen er bd. 1. I denne beretning befinder vi os i 1840'erne, inden borgerkrigen, hovedfiguren er Marcel, der ved starten er 14 år. Han bor sammen med sin yngre søster og moderen, der er en hvid plantageejers faste elskerinde. De er en del af en voksende indbyggergruppe i byen af farvede, der har fået deres frihed, men alligevel må kæmpe mod fordomme og ringeagt. Vi følger gennem bogens mange sider et utal af personer, hvis skæbner er vævet sammen i et rigt ornamenteret mønster. Forfatterens skildringer af det dampende hede New Orleans er suveræne, den by får man ind under huden; personbeskrivelserne er i bogstaveligste forstand kulørte, der optræder ikke så få svulmende barme i farverig og laset silke. Historien får dermed også her og der et kulørt præg, og det kan være lidt svært at finde tråden hele vejen i de mange sidehistorier, men til slut har den tvivlrådige Marcel fundet sin plads i livet. Til fx Christian Jacq's læsere, og jo, den ER filmatiseret, en miniserie havde premiere på en amerikansk tv-station i nov.