Almindelige mennesker

Forfatteren kender vi på bibliotekerne for Drømme om storhed, 2002, om svømmepigen, der som tilflytter oplever nazismens storhedsvanvid. Dernæst En lille prins og Katarsis, begge med selvbiografiske træk om livet i homoseksuelle kredse sluttende med katastrofen. Derudover er forfatteren dramaturg og klinisk psykolog. Denne roman handler om beboerne i en etageejendom på Frederiksberg, den er opbygget i scener eller i filmklip, hvor læseren får præsenteret en situation. Her er masser af dramatisk råstof, her er ægteparret, hvor den hjemmegående hustru lader munden løbe aldeles indholdsløst ved morgenbordet. Manden får lige et knald med sekretæren, før han flygter til Paris. Sønnen, en doven knægt, starter en karriere som call-boy. Den gamle skuespillerinde i stuen køber sig besøg af knægten og er tæt på et hjerteanfald. Den flotte mandlige og biseksuelle ministersekretær på 2. sal kan ikke finde sit ståsted i tilværelsen, er han til håndværkersex eller et heteroforhold i de finere kredse? Det hele hænger pænt sammen, og Schau skriver gode dialoger. Historiens struktur kan have træk af folkekomedie (Huset på Christianshavn?), og krydsklipningen mellem de forskellige historier understreger dette. Men man når som læser ikke at engagere sig grundigt i ret mange af figurerne. Slutningen, hvor hele flokken er på udflugt til Dyrehaven, er nu både pudsig og rørende.

Read the full assessment