Bøger / faglitteratur / opskrifter

Alt det bedste : spis sundt og få det fantastisk


Beskrivelse


Forfatteren giver inspiration til en sundere kost, hvor sukker, æg, gluten og mælkeprodukter bliver erstattet af noget alternativt. Opskrifterne følges af symboler, som angiver om den er proteinrig, vegansk eller del af udelukkelsesdiæt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2014

af

af

Stine Grabas

d. 28. mar. 2014

Til allergikere, der ikke tåler æg, mælkeprodukter eller gluten, og andre, der vil leve sundere kan finde inspiration i denne. Det skal lige nævnes, at et veludbygget forrådskammer er nødvendigt, da opskrifterne indeholder mange specialingredienser.

Forfatteren kender vi alle som den dygtige engelske skuespillerinde og hun giver her inspiration til en sundere kost, hvor sukker, æg, gluten og mælkeprodukter bliver erstattet af noget alternativt. Opskrifterne følges af symboler, som angiver om den er proteinrig, vegansk eller del af udelukkelsesdiæt. Indpakningen er lækker, bogens layout og de mange flotte medfølgende billeder gør den inspirerende, men man kommer ikke udenom, at det bliver svært at anskaffe alle de specialingredienser, som skal bruges, fx hvid papaya, brun rissirup eller dadelmelasse. Desuden savner jeg opskriften på vegenaise, som der bliver henvist til i en del opskrifter. Bogen er allround indenfor sit felt, dvs. indeholdende morgenmadsforslag, snacks, frokost, middagsretter, desserter og juicer. Der er fyldigt register bagerst samt forslag til ugeplaner. Grundet sine meget specielle ingredienser kommer lektørens bog nok til at stå på hylden.

Noget særpræget, men flot kogebog, som bedst sammenlignes med Allergikogebogen af Sherwood eller Det mælkefri køkken samt Lækre opskrifter fri for gluten og mejeriprodukter.

Umiddelbart lækker og indbydende kogebog, men som henvender sig mest til allergikere eller til de ekstreme helsekostfanatikere.