Ruslands angrebskrig mod Ukraine beskrives i et aktuelt og historisk perspektiv af den ukrainske historieprofessor Serhii Plokhy. Uomgængelig for alle, der vil vide mere om denne uhyggelige krig.
"Hvordan kunne alt dette ske?" bliver Serhii Plokhy igen og igen spurgt i dagene efter den 24. februar 2022, hvor Rusland angreb Ukraine. Plokhy er professor i Ukraines historie ved Harvard Universitet og anerkendt forsker. I sin nye bog beskriver han, hvordan det land, vi i dag kender som Ukraine, på mange måder adskiller sig fra nabolandet Rusland. Netop disse forskelle kan være med til at forklare den kraft og indædthed i ukrainernes modstandskamp, der har bevæget og imponeret omverdenen. Overfaldet på Ukraine tolkes også som indgroet imperietænkning hos Ruslands elite, der også opfattede Ukraines demokratiudvikling som en direkte trussel mod deres eget mere og mere autoritære styreform.
Plokhys bog er særdeles læseværdig i Jacob Levinsens sikre oversættelse, og hans gennemgang af Ukraines nyere historie giver god forståelse for den aktuelle, tragiske krig. Genfortællingen af det sidste års krigshandlinger er decideret spændende. Tillige sætter Plokhy krigen ind i et større globalt perspektiv, hvor stormagter som Indien og Kina også spiller med.
Af de mange bøger, der omhandler Ukraine, kan fx anbefales Jens Wornings Ukraine 24.02Vi kan kun være fjender, eller Vi kan kun være fjender af Peter PomerantsevAf de mange bøger, der omhandler Ukraine, kan fx anbefales Jens Wornings Ukraine 24.02, eller af Peter Pomerantsev.