"Formentlig er det, fordi der er gået nogle år, siden hun brød igennem, at Carmen-uddragene på hendes første soloalbum - der ingen titel har, men bare bærer hendes navn - kun brænder igennem, når udtrykket er mest voldsomt. Ellers holder Rachvelishvili igen og virker distanceret ... Det er de tungere ting på albummet, der fænger og fungerer ... I Gounods sjældne Sapho, rykker og ryster kulminationerne, og i Voi lo sapete, o mamma fra Cavalleria rusticana er det en dygtig sanger med store ekspansionsmuligheder, man hører ... men det er de dramatiske Verdi-roller, der fungerer perfekt for hende ... En plade, der præsenterer en usædvanlig og spændende stemme".