Books / nonfiction / kogebøger

Antipasti : forretter fra hele verden


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Aug. 2003

By

By

Kent Skov

d. 26. Aug. 2003

Antipasti er efterhånden adopteret som den fælles betegnelse for alle slags små lækre forretter til alle slags lejligheder - fra finere middage til uhøjtidelige selskaber. Bogen er et led i forlagets blandede serie med variationer over enkeltspecialiteter fra kaffe til sushi og byder - som titlen siger - også på ideer udover de traditionelle italienske specialiteter samlet i et afsnit for sig selv. De fleste opskrifter står overskueligt på dobbeltopslag med opskriften til venstre og helsides fotos af den færdige anretning på højresiderne. Bogen indledes kort med trin-for-trin vejledning og en gennemgang af de typiske kendte ingredienser, der går igen i mange af opskrifterne - forskellige grøntsager som rucola, bønner, feldsalat, artiskokker, krydderurter og de øvrige råvarer som fetaost, oliven og de forskellige skinketyper. De øvrige opskrifter er salater eller tager inspiration fra det asiatiske køkken med variationer over (friture)stegte grøntsager fx i tempuradej el. forårsrulledej samt et par enkelte med marineret fisk og lån fra mexicansk og græsk køkken. Opskrifterne er anvendelige omend ikke vildt originale, så anskaffelse må bero på efterspørgslen og det øvrige udbud på markedet, fx nys udkomne udmærkede bøger som Tesio's antipasti.