Flot kogebog, der vil lokke "kogebogsentusiasterne" til alene med det flotte layout. Ser man nærmere på indholdet, henvender bogen sig i højere grad til dedikerede amatørkokke og interesserede i italiensk madkultur. Almindeligt niveau.
Antipasti betyder småretter eller appetitvækkere på italiensk, men antipasti har efterhånden også bredt sig til andre køkkener. Denne kog indeholder kun autentiske italienske antipasti. Bogen er inddelt i to dele: 1. del om cicchetti; Venedigs særlige luksus antipasti med opskrifter på fisk, charcuteri, grøntsager, kød og drinks. 2. del er en kulinarisk rundrejse i Italiens regioner og deres særlige antipasti. Kapitlerne indledes med et kort afsnit om regionen og madkulturen. En del opskrifter indeholder råvarer, som ikke er så populære herhjemme; fx spæk, lever, sardiner og kallun ligesom en del retter indeholder særlige oste og kødpålæg, som er svære at skaffe herhjemme. Enkle opskrifter med gode vejledninger og fotos. Retterne har italienske navne med en dansk oversættelse. Register på dansk.
Kogebøger hvor antipasti indgår som et særskilt afsnit, fx To madglade italienere, 2012, af Antonio Carluccio og Jamies Italien, 2005, af Jamie Oliver. Der findes en lille håndfuld bøger udelukkende om antipasti, fx Antipasti : forretter fra hele verden, 2003 eller Antipasti, 2002, af Clare Ferguson.
Autentisk og gennemarbejdet kogebog om antipasti, der udmærker sig ved sine afsnit om de italienske regioners madkultur.