Games / computergames

Arcadegeddon


Description


Den futuristiske Super City er domineret af firmaet FunFUNco, der har ødelagt arkademarkedet, Kun én spillehal formår at modstå, nemlig Gilly's, der nu har udviklet spillet Arcadegeddon! Fra 12 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2022

By

By

Henrik Schou

d. 23. Sep. 2022

Den futuristiske Super City er domineret af firmaet FunFUNco, der har ødelagt arkademarkedet, Kun én spillehal formår at modstå, nemlig Gilly's, der nu har udviklet spillet Arcadegeddon! Fra 12 år.

Gillys spillehal har udviklet spillet Arcadegeddon ved at forbinde alle spillene i spillehallen. Men FunFUNco har hacket spillet, så nu må du drage ind i spillet og bekæmpe glithes, bugs og systemfejl, for at redde Gillys spillehal. Det er der kommet et 3. persons skydespil ud af, hvor man skal kæmpe sig igennem områder af stigende sværhedsgrad, imens man finder nye og bedre (eller bare direkte sære) våben. Hvert område kræver at man løser en udfordring, hvilket kan være at overleve en horde af fjender eller ødelægge en vis mængde glitches. Der er også bosskampe, der skaber lidt variation og man kan løbende finde tøj til sin karakter. Op til fire spillere kan samarbejde online.

Det mest unikke ved spillet er det stærke visuelle design, der desværre ikke bakkes op af lydsporet, som består af elevatormuzak. Der er dog noget underholdende og tilfredsstillende ved spillets action og det konstante skifte mellem arenaer, der hele tiden holder spiloplevelsen frisk. Grafikken er stilren og nydelig med et design i cyberpunk-agtige neonfarver. På engelsk. PEGI 12.

Spillet kan bedst beskrives som en blanding mellem FortniteReturnal (Xbox One) og Returnal (Playstation 5), bare med et unikt visuelt design og et Tron-agtigt plotSpillet kan bedst beskrives som en blanding mellem Fortnite (Xbox One) og (Playstation 5), bare med et unikt visuelt design og et Tron-agtigt plot.


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2022

By

By

Finn Christiansen

d. 23. Sep. 2022

Hop ind i et virus-befængt arcadespil og red byens bedste spil-arkade i dette skydespil i tredjeperson. Fra 12 år.

Dette er et tredjepersons skydespil, som kan anvendes solo eller i co-op for op til 4 spillere. Din onkel Gilly, som ejer d​​en lokale spil-arkade, er tæt på at miste sin virksomhed til et kynisk megaselskab. Selskabet har hacket Gillys nyeste arcadespil - men heldigvis træder du og dine venner til, og påtager sig opgaven med at hoppe ind i spillet og få nedkæmpet virussen. Genremæssigt er spillet et humoristisk skydespil i undergenren rogue-lite, hvor banerne er opbygget tilfældigt fra gang til gang, har høj sværhedsgrad og høj dødelighed. Dør du undervejs, skal du starte forfra, men kan kæmpe videre med de fremskridt du har opnået i forrige forsøg. De ekstra svære slut-bosser har forskellige angrebsmønstre fra gang til gang. Du har til gengæld masser af futuristiske skydevåben, bomber og gadgets til rådighed og undervejs indsamler du bedre udstyr. Sproget er engelsk.

Dette er en sjov oplevelse, især med venner i co-op. Den energiske musik, som oser af arcade-nostalgi, er fremragende! Gameplayet er nemt at gå til, og byder samtidig på seriøse udfordringer, også for de skrappeste arcade-gamere. Lidt malurt er der dog. Rogue-lites er helt grundlæggende repetitive i sin struktur. Ganske vist ændrer banerne sig fra gang til gang, men fjenderne og deres angreb ændrer sig ikke. Målgruppen er fra 12 år. PEGI: 12.

Et lignende spil i 3. person er Ratchet & Clank (Playstation 4).