Drømmer du om et fredeligt liv som gammel, så er dette ikke spillet for dig! Du er en pensionist, som skal forsøge at holde dig i live, men det er faktisk ikke så nemt, når du bor i en by fuld af farer, og hvor pensionister er uønskede. Fra 12 år.
Spilleren er en pensionist, som bliver smidt ud af et plejehjem og nu skal forsøge at overleve i en by fyldt med farer, som fx defekte stikkontakter og fritliggende tændte motorsave. Man skal udføre en række opgaver i vilkårlig rækkefølge (fx spise til man revner eller tisse på noget elektrisk), men man kan også udforske byen på egen hånd. Man kan spille alene eller online 2-4 spillere.
Spillet er vanvittig skørt og har en meget barsk humor. Der er ikke grænser for alle de måder, man kan miste sine lemmer på, og blodet flyder, når man bliver kørt over eller bidt af piratfisk. Man kan sagtens spille videre, selvom man har mistet begge ben, men gangarten bliver naturligvis derefter. Man kan genoplive sig selv, når man vil. Den tegneserieagtige grafik er farverig og udmærket. Personernes bevægelser er ikke specielt naturtro, men det er en del af charmen, som i Goat simulator Det er meget svært at styre, hvis man vælger at tage et køretøj. Det er næppe et spil, man spiller i lang tid, men det er afgjort underholdende i et par timer. PEGI: 12 samt ikon for vold, som er helt berettiget.
Der findes ikke tilsvarende spil, men spillet vil tiltrække lånere, som kan lide skøre og fjollede spil som fx Goat simulatorOctodad : Dadliest catch og Octodad : Dadliest catchDer findes ikke tilsvarende spil, men spillet vil tiltrække lånere, som kan lide skøre og fjollede spil som fx Goat simulator og .