Roman om spild og ødelæggelse af kreativitet, som ikke kan finde forløsning under faderdiktatur og militærdiktatur i Brasilien. Til læsere af sydamerikansk litteratur.
Hatoum er født i Manaus, Amazonas (1952), hvor flere af hans romaner foregår, inkl. denne, som har indbragt ham 3 brasilianske priser. Med militærregimet som bagtæppe fortæller Lavo historien om sin ven Mundos faderoprør og forlis. Romanen begynder i 1964, det år militæret griber magten, og de to - Mundo, søn af den rige Jano, og forældreløse Lavo, som bor hos sin tante, udvikler et venskab. Mundo vil være kunstmaler, men faren, som vil have Mundo til at videreføre sit dynasti, sender ham på militærskole, hvorfra han flygter. Lavos onkel Ranulfo tager ind imellem ordet, og afslører bånd mellem de to meget forskellige familier. Roman om et alment tema, i specifikke brasilianske omgivelser dybt inde i regnskoven. Personerne fængede ikke for alvor hos mig, og det tager godt og vel 60 siders læsning at få hold på personer og deres relationer.
Brasilianske forfattere er i meget ringe omfang oversat til dansk, og den eneste, som for alvor er kendt i Danmark, er Coelho. Paulo Lins' roman Guds by foregår i Rio de Janeiros slum i samme periode som denne, og er filmatiseret.
Temaet er det klassiske faderoprør, scenen det pittoreske Amazonas under militærdiktatur og faderdiktatur, som ødelægger sønnen. Der må være en god grund til, at Hatoum har fået tre fornemme priser for romanen, men jeg kæmpede mig igennem den.