Bøger / faglitteratur / bagebøger

Bag med smag : den helt store bagebog om kager, tærter, brød og boller


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2011

af

af

Lene Kristiansen

d. 16. sep. 2011

En "3 i 1" bage/kogebog med 3 tidligere udgivne titler i samme omslag. Målgruppen er den samme: de bagelystne som også godt kan lide den dengang nye stil med farver, retrostemning og spræl i layoutet.

Kager der smager, 2003, Tænd på tærter, 2008 og Varm på brød, 2007, 3 populære kogebøger her samlet i ét. Alle råd og tips om hhv. udstyr, tærter, kager, brød og bagning er samlet og indleder sammen med en indholdsfortegnelse bogen, og herefter kommer bøgerne en efter en, kagerne, tærterne og brødet til sidst. Der er foretaget små layoutmæssige forbedringer, men ellers er de fuldstændig, som da de blev udgivet. Der er en vis overensstemmelse i layoutet og præsentationen, flere af forfatterne har arbejdet sammen, men alligevel føles det overvældende og en smule uoverskueligt at have dem alle på en gang. Det ville have hjulpet meget hvis registret, som er kørt sammen for alle 3 bøger, have været udbygget og ordentlig gennemarbejdet, men der er flere svipsere/ulogiske ting. Nå det er sagt er der stadig mange lækre kager og godt brød at tage fat på, - for den der kan få det forkromede overblik.

Der har været god efterspørgsel efter de 3 bøger, som stadig kan fås. Flere brød- og kagebøger er kommet til men ingen om tærter alene.

Tre populære bøger nu med fælles omslag, intro og et register, der kunne have været meget bedre. Jeg synes, det kniber med overskueligheden, men alt kan lykkes for den, der har tid, er bagelysten eller kender bøgerne i forvejen.