30 opskrifter på kager, brød og tærter bagt med glutenfri surdej, der tilfører dejen smag, god konsistens og et indbydende udseende. Bogen er let at gå til og kan inspirere både nye og øvede bagere.
Forfatteren, der har skrevet flere bøger om glutenfrit bagværk, har denne gang kastet sig over den svære kunst at skabe en række opskrifter med glutenfri surdej. Bogens første del indeholder en grundig introduktion til surdej, bagemetoder, udstyr og de udfordringer, der kan følge med, når man bager uden gluten. Dernæst følger 30 opskrifter på alt fra smørbagte chokoladeboller, toastbrød og koldhævede surdejsboller til pølsehorn, kanelsnurrer og grøntsagspizza. Alle opskrifter er illustreret med farvefotos.
Grundig gennemgang af bagning med surdej i en glutenfri version. Som glutenallergiker kan det være svært at få brød, der smager af noget og har samme lækre konsistens som et glutenholdigt brød, men det er tydeligt, at forfatteren har arbejdet med opskrifterne så de giver glutenallergikere samme muligheder som dem, der tåler gluten.
Forfatteren har selv tidligere skrevet en række bagebøger fx Ægte glutenfriKnæk koden til glutenfrit brød. Knæk koden til glutenfrit brød indeholder også opskrifter på bagværk, herunder surdejsbrødForfatteren har selv tidligere skrevet en række bagebøger fx Ægte glutenfri. indeholder også opskrifter på bagværk, herunder surdejsbrød.