Harverd dropout
Lil Pump
Keywords
Reviews (4)
Pitchfork
d. 29. June 2019
By
By
Stephen Kearse
d. 29. June 2019
"On follow-up Bandana, the bond deepens. Madlib's beats remain off-kilter, and Gibbs remains gangster, but there's a looser feel to this record, a spirit of intuition and intimacy. Their overall recording process didn't change much: Madlib sent beats and Gibbs rapped over them as is-samples, pauses, breaks, and all. This time, though, they made the effort to meet in the studio and review different mixes and edits, to calibrate. The result is a keener sense of each other's presence. Moving in lockstep, Gibbs and Madlib pull themselves deeper into one another's worlds, forging a new one in the process".
Soundvenue
d. 8. July 2019
By
By
Ulrik Hanghøj
d. 8. July 2019
"Freddie Gibbs og Madlib kan på papiret godt ligne et umage par, men efter en række ep'er og 2014-albummet 'Piñata' står det klart, at Madlibs melodiske produktioner og Gibbs' benhårde gangsterrap kan være en rigtig god kombination. Det er for det meste også tilfældet på 'Bandana' ... Hvorvidt 'Bandana' så er et bedre album end forgængeren 'Piñata' er noget, som i visse kredse vil blive diskuteret i langdrag det næste stykke tid. Jeg er ikke sikker, men duoens andet album vinder i hvert fald point på et teknisk aspekt, der for mig trak deres første ned ... Kemien mellem Freddie Gibbs og Madlib er der stadig. 'Bandana' er ikke fænomenal fra start til slut, men står som en solid udgivelse og en værdig efterfølger til 'Piñata'".
Gaffa [online]
d. 1. July 2019
By
By
Anders Hjortskov
d. 1. July 2019
"Freddie Gibbs har sat Indiana på landkortet med sine gangster-eposer ofte fortalt over mørke trapbeats. Men noget nyt skete, da han og mesteren Madlib gik sammen om den forrygende Piñata, der kombinerede producertroldmandens udsyrede soulsamples med den grovkornede rappers fortællinger ... MadGibbs er mere sammenspillet, mere dynamisk, og det virker som om, at Madlib (...) supplerer musikken til Gibbs mere i hans ånd (...) Soulede interludes, japanske anbefalinger og fraklip væves ind i hinanden og giver en blaxploitation-oplevelse for lytteren, der ikke kan meget andet end at læne sig tilbage og labbe det i sig ... Bandana er ikke nødvendigvis lyden af 2019, men hvis du kun skal lytte til et rendyrket hiphop-album fra i år, hvorfor så ikke tage det bedste?".
Information
d. 3. Jan. 2020
By
By
Sophia Handler
d. 3. Jan. 2020
"med Madlibs lettere skizofrene ansigtsudtryk og Freddie Gibbs' syrede take på den R&B-grænsende hiphop, splitter de nærmest scenen ad ... Bandana starter med en kort, ostinatbåret intro, og en østasiatisk voiceover af en eller anden slags, der præsenterer de to rappere ... De fortsætter med samme klippe-klistrede stemmekollage på det soulede blæsernummer »Freestyle S**t«. Men det er kun indvendigt, at deres numre stikker og flosser i mange retninger. For overgangene mellem dem er smukt planerede, og elementer går igen som hemmelige smutveje gennem denne hyggeligt tilrodede herskabsvilla af et album. Lo-fi-agtige instrumentalsekvenser med smældende bækkener og finpudsede messingblæsere baner vejen for de mere konventionelle, melodiske hiphop-bangere".