Books / fiction for children / løft og kig

Banke, banke på! Hvem er det?


Description


Billedbog med løft-flappen effekt om den julenat i Betlehem, hvor kroværten slet ikke kan få ro for de mange dyr og gæster som dukker op.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Nov. 2005

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 1. Nov. 2005

En moderat religiøs løft-flappen billedbog i meget solidt pap, som kan holde til en del. Temaet er det lille Jesubarns fødsel, og vi er i en vis stald i Betlehem som i så mange billedbøger før. Bogen er tænkt til mindre børn fra 2 år, og vinklen ligger hos en rar krovært, som efter en hård dag med mange gæster går ud i stalden for at putte sine dyr. Men (og her kommer flapperne ind i billedet) der dukker hele tiden nye dyr op, som vil bo hos ham, og til sidst banker også Josef og Maria på døren. Han har heldigvis plads til dem alle, og da det lille barn ligger trygt i sin krybbe, får de besøg af hyrder samt får, og bogen kan slutte med et citat fra juleevangeliet. Det er ikke en bog, som gør noget særligt indtryk hverken sprogligt eller visuelt. Sproget et meget enkelt og opremsende, og bogen er illustreret i en venlig, hyggelig og mild humoristisk stil i blide, varme farver med stivnede figurer med muntre ansigter og prikøjne, og man har en følelse af at have set den tegnestil mange gange før. Illustrator har nu kun været på banen i en serie om erhverv, hvor en af dem hedder Hvis jeg var lastbilchauffør (99/22). Forfatteren er ny her i landet.



Information and editions