Bøger / faglitteratur

Bedårende : det feminine hjerte


Beskrivelse


Om hvordan kvinder kan genfinde og genvinde deres sande, feminine jeg, som afspejles i den Gud, der har skabt dem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2008

af

af

Flemming Faarup

d. 29. juli 2008

John Grays bøger om mænd og kvinder fra Mars og Venus henvender sig til til personer, der vil lære at forstå deres kønsspecifikke roller i forhold til det andet køn. Ægteparret Eldredge, Stasi og John prøver med deres bøger at give den samme indsigt ud fra et kristent perspektiv. Forfatterne vil forklare kønsrollerne ud fra hvad den hellige tekst skriver om problemstillingerne.

Bogen beskriver hvordan de kvindelige karakteristika giver sig udtryk, og den forklarer hvordan de også er bibelsk begrundet. Bogen vil give en forklaring på den kvindelige rolle som mor, hustru, elsker, medsøster osv. Bogen kan således være en hjælp til selvforståelse og identifikation. Der er mange eksempler på roller, i bogen er en lang række cases beskrevet, både fra det virkelige liv, fra kunstens verden og fra Bibelen. Sproget er ligetil og det er ikke svært at forstå, hvor forfatterne vil hen.

Tidligere i år, 2008, har parret udgivet en bog henvendt til mænd Født vild : det maskuline hjerte, som beskriver mænds problemstillinger og løsningen på dem.

En noget kristent forkyndende bog om kvinders roller i forhold til mænd, børn og øvrige omgivelser.



Informationer og udgaver