Forfatteren har tidligere udgivet mange romaner, hvoraf nogle behandler temaer som tiden i Sønderjylland under 2. verdenskrig, sygdom, kriser og død. Nærværende roman knytter an til forfatterens tidligere selvbiografiske romantrilogi Hitler, min far og mig, 1988, Soldaterne, 1989, Danskerne, 1990, som fortæller den hjerteskærende historie om forfatterens alter ego, Ernsts barndom i grænselandet op til og under besættelsen. I den nye roman er Ernst blevet familiefar og bibliotekar. Han ser fra nutiden tilbage på besættelsen og tiden frem til nu, med særlig fokus på de svære minder om især moderen og hendes tiltagende apati, i nogen grad savnet af faderen og i højeste grad de svære smertefulde og komplicerede følelser overfor storebroderen, Karl Georg. Ernst er følsom, depressiv og lider under mindernes indhold og voldsomme virkning. Det er svært at tænke på ting, der gør ondt, se ens nærmeste blive syge, dernæst dø og forsvinde. Historien er fortalt jævnt og uden sproglige falbelader, stilen personlig og realistisk og indholdet psykologisk afdækkende. Lånere, der har læst den tidligere føromtalte trilogi, vil få mest ud af den nye roman.