Beretning om sjælens lidenskaber

Af den højt estimerede portugisiske forfatter Antunes findes i forvejen et par titler på dansk, Sjovernes odyssé (84) og Portugals ære (00), og det er meget velmotiveret, at forlaget hermed følger op. Romanens plot er, at to gamle venner mødes, den ene under anklage for terrorisme, den anden som sagens undersøgelsesdommer. Det er i sig selv en grum historie, der føres konsekvent til ende. Men romanens helt store force og attraktion ligger i selve gennemspilningen, i det sproglige, i et stilistisk mesterskab, som vil gribe læsevante med begejstring - og nok være en svær hurdle for den ikke litterært kræsne læser. Der er passager i en slags tæmmet sprog, der kan ligne normalprosa, hvor f.eks. de agerende præsenteres. Men så er der hvad man kan kalde de utæmmede passager, hvor Antunes lader sproget fosse af sted i lange, flotte udladninger, hvor lange arabeskagtige sætninger fører en rigdom af drama og rig humor, en rigdom af personer, af sansninger og ting, romanen er fuld af ting, der bliver vedkommende, i forløb hvor tid og sted og synsvinkler skifter suverænt. Resultatet er et rigt, dampende, sanseligt portræt af Portugal, af Lissabon og provinsen, der ganske enkelt lever videre i én. Her er vi i mesterklassen. Flot fordansket.

Read the full assessment