Books / fiction for children / roman

Bim, Bam, Basse


Description


Det er ikke sjovt at hedde Basse, når Peter mobber. Men Basse vender mobningen til godmodigt drilleri, så kan han også være med i fællesskabet omkring computerne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Jan. 1998

By

By

Ulla Møller

d. 27. Jan. 1998

Her i 6. del af serien om Ib Basse Olsen, i daglig tale kaldet Basse, er det ikke sjovt at hedde Basse, i hvert fald ikke når Peter mobber. Men Basse vil gerne være med i drengenes fællesskab omkring computerne, og han vender mobningen til godmodigt drilleri. Med verssat tekst og mange sjove, lidt tegneserieagtige illustrationer er bogen meget let at læse, og problemstillingen vil interessere begynderlæsere fra 7 år. Det er ikke uden grund at bøgerne i serien Lille Dingo allerede populære hos denne målgruppe, der får en letlæst tekst kombineret med en meningsfyldt fortælling.


The libraries' assessment

d. 27. Jan. 1998

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 27. Jan. 1998

Så er Ib Basse Olsen på banen igen, og også denne gang har Hans Chr. Hansen haft en heldig/dygtig hånd. Her er både plads til vrede og til smilet. Man glæder sig over, at lix 5 ikke bare er til læsetræning, men at der ligger en god fortælling foran èn, som vil glæde begynderlæseren. Peter i klassen mobber, og de andre griner bare. Det går bl.a. ud over Basse, som af et ærligt hjerte hader ham. Klassens ukronede konge virker næsten magnetisk på de andre, men hjemme hos Peter er der også 5 computere, der kan spilles på. Da Basse til sidst overvinder sig selv og følger trop med de andre, ender det hele godt. Basse har nemlig tre nye spil med, så..., og han forstår også, at det med drillerierne ikke er så slemt ment endda. Jesper Deleurans dejlige tegninger støtter på bedste vis teksten, som er sat op til begynderlæseren. Bim, Bam, Basse er den 7. bog om Basse udgivet i serien Lille Dingo. Selvlæsning fra midten/slutningen af 1. klasse.