Bredde og dybde i undervisningen er en antologi med begreberne æstetisk dannelse og praktisk musisk læring som samlende fokuspunkter. Antologiens artikler kan læses uafhængigt af hinanden og henvender sig især til studerende på de pædagogiske uddannelser, men kan også læses som inspiration af udøvende lærere i grundskolen. Bogen behandler bl.a. emnerne evaluering, udforskende læring, æstetiske læreprocesser, flerdimensional læring, det hele barn, mesterlære samt rammer og rum for undervisningen. Indføringen i emnerne er teoretisk men ofte suppleret med praktiske eksempler fra undervisningsforløb fra folkeskolens mellemtrin. Bogens 5 forfattere er alle undervisere og har gennem en årrække sammen og hver for sig arbejdet med uddannelse og videreuddannelse bl.a. ved CVU Vest. Bredde og dybde i undervisningen kræver et forhåndskendskab til begrebet praktisk musisk læring og skal derfor ikke læses som en grundbog i praktisk musisk læring og æstetisk dannelse, men som en antologi, der søger at bringe mere bredde og dybde til den praktiske musiske læring.