Bøger / faglitteratur

Bytræer : økologi, biodiversitet & pleje


Beskrivelse


Ny forskning, nye erfaringer og en strøm af nye maskiner, redskaber og metoder kan gøre det svært at følge med. Ikke mindst når man taler om at planlægge, plante og pleje byens træer. Med deres nye bog samler Sten Porse og Jens Thejsen det hele op, klart og kortfattet. ‘Bytræer, økologi, biodiversitet og pleje’ er derfor velegnet til alle der dem arbejder inden for faget og til de grønne fagskoler. Bogen bygger på den viden som forskere verden over har samlet og videregivet, på den kundskab som praktisk arbejdende gartnere og træplejere har opnået og på den erfaring som forfatterne har samlet gennem en lang faglig karriere. Bogen er hverken en videnskabelig afhandling eller en manual i konkret plante- og plejepraksis, men et bud på det der skal til for at få glæde af at plante og pleje træer i byerne. Bogen er en ny og meget udvidet udgave af forfatternes ‘Træer i Byen - Træpleje og Økologi’ fra 2000, bl.a. med større vægt på træernes økologi og biologiske forudsætninger. „Vi skal helt anderledes forstå at træer naturligt hører hjemme i bestemte habitater, og at det bør få konsekvenser for deres placering, etablering og pleje i byen,“ skriver forfatterne i bogens forord og lægger op til en helhedsforståelse af træerne.

Anmeldelser (1)