Fault lines
Turboweekend
Keywords
Reviews (3)
The libraries' assessment
d. 30. Aug. 2012
By
By
Thomas Tiedje
d. 30. Aug. 2012
Birk Storm vandt P3's KarriereKanonen i 2008, og året efter debuterede han med den fine "I don't care", der var fuld af små, knasende electropop-perler. Nu er ungersvenden tilbage, og det i en ganske anden, renskuret udgave. Stilskiftet er ikke så grelt som hos en Aura Dione, men alligevel lyder det mærkeligt, når Storm prøver kræfter med autotune og elementer fra klubscenen. Er det hipster-ironi, eller er de glatte produktioner vitterligt et udtryk for at Storm som han synger om på titlenummeret har skiftet farve og tilpasset sig omgivelserne? Det gør i hvert fald numrene svære at skelne fra hinanden, omend "Cameleon" uden tvivl vil styrke Storms popularitet.
Gaffa [online]
d. 20. Aug. 2012
By
By
Rune Schlosser
d. 20. Aug. 2012
"Heldigvis er produktionerne mere rytmisk orienterede end så meget andet, og Storm formår derfor albummet igennem at videreformidle minimum én melodistrofe per nummer, der ikke vil ud af bevidstheden igen - især på grund af et solidt omkvædhåndværk, hvor kun enkelte tekstbidder indimellem virker en smule for let-spiselige. Birk Storms selvsikkerhed får ham stort set i mål med Cameleon, hvor potentielle radiobaskere er i flertal".
Politiken
d. 20. Aug. 2012
By
By
Pernille Jensen
d. 20. Aug. 2012
"Musikaliteten har han endnu. Den hviler især i Storms selvsikre vokal, der er modnet mærkbart siden debuten, men gør sig også til i form af mange små fornemme detaljer undervejs. Alligevel er det en ærgerligt generisk og lidt ensformig produktion, der præger ' Cameleon'. Autotunet vokal, tunge beats og labert vellydende synthesizere er ingredienserne til mangen en popsang anno 2012, javel ja. Men vildskaben mangler. Det bliver simpelthen for pænt".