"Han har en lethed i sin ubesværede, svævende klang, den amerikanske kontratenor Bejun Mehta ... [Her] oplever man både det fremragende tyske periodeorkester Akademie für alte Musik, der har barokmusik som sin specialitet, og den amerikanske mande-alts sjældent ubesværede måde at bruge stemmens højde på. Intet lyder klemt eller forceret. De mange koloraturranker klinger attraktivt ... Her er kristent og verdsligt, italiensk og tysk sat op side om side. Men de forskellige indslag er samlet med omtanke, musikerne spiller med overskud ... og for Bejun Mehta giver det alt sammen lejlighed til at vise, hvor meget han mestrer af nuancer og smidige vokaludfoldelser".