"Det er belejligt at kategorisere White Denim som et rockband med klare rødder i den amerikanske rock, primært på grund af deres guitarlyd. Det ville dog være en indsnævring af musikken, der også indeholder spor fra så forskellige genrer som singer/songwriter og jazz. Rocken må dog siges at være presset frem i lydbilledet, båret af trommernes stabile fremgang og guitarens glidende og dog kantede lydfremstillinger ... Fremdriften og lyttevenligheden, der primært skabes af den fremstormende guitarlyd, de underliggende trommer og den fleksible vokal, giver et helstøbt udtryk, der er varieret uden at fremstå spaltet".