Hurtigtsnakkende, dagbogsagtig, galgenhumoristisk historie for unge af begge køn fra ca. 13 år og op.
15-årige Torsdag (Torsti) fortæller i en opbygning, der skal lede tanken hen på film og med en vrimmel af filmtermer, om endnu et koks i familien, der i forvejen er præget af forældrenes alkoholisme, faderens dybe depressioner, den 16-årige søster Tarinas neurotiske adfærd og pludselige graviditeter og sagsbehandlerens Liisas sygeperiode på et meget uheldigt tidspunkt. Torsdag drømmer om på trods af sin kiksede opvækst at blive filminstruktør, og han fortæller den tragikomiske historie på sin egen ordrige, snørklede og nørdede måde, der helt nøjagtigt "spidder" den skæve familie og de problemer, børn af alkoholiske forældre har. Handlingen skrider langsomt frem, mens billedet af familien udbygges, og selvom man næsten drukner i Torsdags ordrige monolog, suges man alligevel ind i historien.
Jeg mindes ikke noget nyere skønlitteratur på dansk for unge om livet med alkoholiske forældre. Trine Juul Hansen skrev i 2003 For egen hånd for nogenlunde samme aldersgruppe, men noget mere forstemmende end denne.
En meget ordrig dagbogsagtig fortælling, der trods sit langsomme tempo alligevel griber, i kraft af sit tætte billede af en familie på randen af det helt store sammenbrud, og ender med et lille håb. Det finske miljø virker ikke spor fremmedartet, og galgenhumoren gør den barske historie udholdelig.