Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Muren er faldet og jeg sidder fast


Beskrivelse


Berlinmuren er faldet. Molly vil besøge sin afdøde mors barndomshjem i Østberlin. I toget møder hun Mick og mange ting ændres.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2010

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 21. sep. 2010

Ungdomsbog hvor målgruppen er de ca. 14-16-årige. Bogen vil også være velegnet i skolesammenhæng i de ældste klasser. Både titel og forside indikerer, at temaet er Berlinmuren.

Vi befinder os i Berlin i november 1989 - umiddelbart efter Murens fald. For Molly, som er tysk-amerikaner, nærmer tiden sig for, at hun skal hjem til New York. Inden da vil hun besøge sin afdøde mors barndomshjem i Østberlin. I toget møder hun Mick og de fire timer, som de tilbringer sammen, skal vise sig at blive til et "turning point". Her behandles mange af de store følelser, som knytter sig til bogens målgruppe. Teksten går under huden, og sproget er letflydende men alligevel med kvalitativ tyngde. På dansk kender vi forfatteren fra en anden ungdomsbog for samme målgruppe: Kunsten at kysse : håndbog for begyndere.

Bogen indeholder emnemæssigt så meget mere end "kulissen" - Berlinmuren, såsom kærlighed, følelser, at miste. Jeg vil derfor nærmest sammenligne den med titler af fx Nils Schou og Tine Bryld.

En vellykket og velskrevet bog som kommer godt omkring mange relevante emner for målgruppen.