Bibliotekernes vurderingd. 20. sep. 2004afafKeld Lau Larsend. 20. sep. 2004En af besættelsestidens store begivenheder var tyskernes arrestation af det danske politi. Emnet har hermed fået sin første selvstændige behandling. Vi får en detaljeret gennemgang af forløbet næsten minut for minut i det døgn aktionen varede. København står i centrum, men de større provinsbyer er også med. Fremstillingen er både spændende fortalt og let at læse. Frank Bøgh er tidligere kriminalassistent og har før skrevet om politihistoriske emner. Palle Bruus Jensen er journalist og har tidligere skrevet om danske kriminalsager. Kildematerialet er arkivalier, øjenvidneskildringer og især interviews. Disse erindringer fra de involverede dominerer fremstillingen så det bliver lidt monotont, synes jeg. Teksten er suppleret med mange samtidige sort/hvide fotos med gode undertekster. Et afsluttende kapitel fortæller om tiden der fulgte efter befrielsen. Der sluttes med appendiks I om tyske forholdsregler, appendiks II om officielle protester og appendiks III om omkomne politifolk i de tyske koncentrationslejre. Målgruppen er alle med interesse for besættelsestiden. Læs hele vurderingen