Klaus Rifbjerg er en institution i dansk litteratur, og mange har en mening om ham og hans bøger. Dagstelegrafen giver ham nok ikke nye læsere, men vil blive udlånt til dem, der allerede læser ham. Dagstelegrafen er en kort roman med en flot komponeret forside afbildende en krage på en lysegrøn baggrund, mens bagsideteksten præsenterer personerne og bogens tema.
Dagstelegrafen fortæller historien om den københavnske familie Nielsen bestående af mormor Emma Nielsen, morfar Richard Nielsen (der igennem det meste af historien er død), deres børn Carsten og Eva Nielsen samt hendes søn Anders Nielsen. Historien springer rundt i tid, så det er med at holde tungen lige i munden, mens der bliver fortalt om familien og om, hvordan ulevede drømme kan kue mennesket og måske endda slå ihjel. Sproget er nogle steder en smule gammeldags, eller altmodisch, som Klaus Rifbjerg måske selv ville have skrevet, men det er levende og personerne står tydeligt frem for læseren.
Som allerede nævnt er Rifbjerg en institution i dansk litteratur ikke mindst i kraft af sit enorme bagkatalog. Disse tidligere udgivelser er listet bagerst i Dagstelegrafen og denne opremsning fylder fem sider. Derudover er han også højt berømmet for sit sprog og sin stil. Derfor skal hans ligemænd og -kvinder findes blandt eliten af danske forfattere op igennem tiderne.
Dagstelegrafen er en glimrende kort roman, der nok især vil appellere til folk, som har læst Rifbjerg tidligere.