Fabulerende roman om et møde mellem videnskabsmænd på en lille ø ud for Bombay i 1764. For læsere af historiske romaner og romaner om videnskab og opdagelsesrejser.
Den indisk-persiske astronom Musa al-Lahuri befinder sig i året 1764 på øen Elephanta ud for Bombay. Han er egentlig på vej til Mekka, men rejsen er gået i stå på den lille mærkelige ø. Han møder den dansk-tyske landmåler, Carsten Niebuhr, der på dette tidspunkt er den sidste overlevende fra den ekspedition, han var en del af. De to videnskabsmænd forsøger at gøre sig forståelige for hinanden på arabisk. De taler om stjernebilleder og videnskab og fortæller historier for at få tiden til at gå. Niebuhr plages af feber, og da han endelig er tilbage i Tyskland igen, er det svært at vide, hvad der egentlig skete på øen.
Det er en dejlig roman fuld af kulturmøde, intelligens og røverhistorier. Tempoet er nærmest adstadig, men det bliver aldrig kedeligt, og umiddelbart efter endt læsning har jeg lyst til at læse passager fra den igen. Den kan læses af enhver, der holder af en finurlig fortælling, og så har den samtidig rigtig meget at fortælle os.
Bogen minder meget om Opmålingen af verdenImperiumAfrikas løve. Med sine videnskabsmænd langt væk hjemmefra minder den også en del om Imperium og Afrikas løveBogen minder meget om Opmålingen af verden. Med sine videnskabsmænd langt væk hjemmefra minder den også en del om og Afrikas løveBogen minder meget om Opmålingen af verden. Med sine videnskabsmænd langt væk hjemmefra minder den også en del om Imperium og .