Dansk renæssance : (1536-1588)

Bogen henvender sig til alment historieinteresserede læsere og kan bruges til almindelig, hyggelig orientering. Bogen kan læses af, men appellerer ikke til, folkeskolens ældste klasser..

Bogen beretter om Kristian den Tredjes tid bl.a. med reformation og ny kirkeordning organiseret af Johann Bugenhagen, den danske Bibel udkommer 1550; og bogen slutter med Frederik den Andens død 1588. Palle Lauring var ikke historiker, men en kendt og elsket historieformidler. Han skrev som han talte, og derfor er det kedeligt, at hans ortografi i denne udgave er normaliseret. Lauring skrev blir og ikke bliver, han skrev tablo og ikke tableau. Der er et righoldigt illustrationsmateriale, som støtter teksten godt..

I renæssanceåret er der udkommet vægtigere bøger både af videnskabelig og mere populær art om perioden. Bogens første udgave fra 1964 kan ikke lokaliseres til noget dansk folkebibliotek. I forhold til 1964-udgaven er stort set alle fotos gengivet i farver, og flere er nyoptagelser af de samme genstande. Indføjede kapiteloverskrifter letter orienteringen i bogen. Litteraturlisten er udeladt i den nye udgave..

Palle Laurings fremstilling er velskrevet, velformuleret og læseværdig. Man kan ikke fratage ham hans begejstring for historie, som han virkelig fik formidlet til en bredere kreds, selvom hans konklusioner ofte var omdiskuterede. Bogen er et glimrende eksempel på hans historieformidling, men den kan kun bruges til orientering, da den overhovedet ikke medtager de sidste 40 års forskning.

Read the full assessment

Det ligger nær at sammenligne med bind 6 i Politikens Danmarkshistorie, 1533-96, af Cedergreen Bech. En udregning viser, at tiden 1536-88 får praktisk talt samme fylde i begge fremstillinger. Fordelingen på emner er ikke helt den samme. C. B. gør mest ud af det finansielle, økonomiske og sociale. Lauring har, som før, sin styrke i det rappe, subjektive portræt, sansen for storpolitiske og europæisk-kulturelle sammenhænge, slående sammenligninger og sin levende fortællestil, som tidens øvrige historieskrivere er ved at lære af. Alle de voksen-biblioteker, der har Politikens Danmarkshistorie, bør som en selvfølge også byde lånerne Laurings Danmarkshistorie. Allerede for at vogte alsidigheden. I skolebibliotekerne derimod er Lauring knap så oplagt.

Read the full assessment