Dansk vinproduktion har de sidste to årtier udviklet sig fra et hobbypræget foretagende til seriøs erhvervsmæssig produktion, der nu er i rivende udvikling med over 30 vingårde fra Bornholm til Limfjorden. For vinentusiaster og videregående vininteresserede.
Bogen er rigt illustreret i stort format. Det primæe indhold er 31 portrætter af vinproducenter fordelt over hele Danmark. Udover druevinavlere rummer bogen også producenter af frugt- og bærvin på fx kirsebær og æbler. Der indledes med fyldig omtale af klimatiske data, dansk druevins historie og udvikling, druesorter egnet til dansk klima, produktionsmetoder, dansk vin på danske restauranter m.m., samt et aktuelt personligt indblik i Danmarks status som vinland og tendenser i den danske vinbranche af den tyske ekspert Jens Heinemeyer.
En opdateret og meget indbydende bog om dansk drue- og frugtvinavl med fin personlig tilgang til de forskellige vingårde og deres ejere. Og en glimrende rammeredegørelse for de forhold som produktionen har i Danmark. Bogen er også anvendelig som turguide til besøg på lokaliteterne.
Erstatter og opdaterer forfatterens tidligere Oplevelser fra danske vingårdeVinavl i Danmark som rummer langt færre faktuelle og generelle oplysninger, og som ikke medtager producenter af frugtvin og kun dækker 16 mod over 30 vinavlere i den ny bog. Den ældre Vinavl i Danmark dækker dansk vinavl og dens vilkår mere bredt og genereltErstatter og opdaterer forfatterens tidligere Oplevelser fra danske vingårde som rummer langt færre faktuelle og generelle oplysninger, og som ikke medtager producenter af frugtvin og kun dækker 16 mod over 30 vinavlere i den ny bog. Den ældre dækker dansk vinavl og dens vilkår mere bredt og generelt.