Bøger / faglitteratur

De forfærdelige timer : den store ubådskatastrofe


Beskrivelse


Om den amerikanske ubåd Squalus der sank på sin sidste prøvesejlads i 1939 og om Charles Bowers Momsen der havde opfundet en dykkerklokke til redningsforsøg, "Momsen-lungen" der fik sin ilddåb i forsøget på at redde de overlevende der var spærret inde i vraget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2001

af

af

Hans Michelsen

d. 22. nov. 2001

Viceadmiral Charles B. Momsen (1896-1967), kaldet Svensker Momsen, gjorde, delvis inspireret af Jules Vernes En verdensomsejling under havet forskellige opfindelser, der muliggjorde redningen af søfolk fra sunkne og havarerede u-både. Blandt opfindelserne tælles en dykkerklokke samt de såkaldte Momsen-lunger. Mest kendt blev han, da han medvirkede ved redningen af mandskabet fra ubåden Squalus, der havarerede i 1939. Bl.a. ved hjælp af Momsens lunger reddedes en stor del af mandskabet. Bogen kommer således til at handle både om Momsen og om de forfærdelige timer, mandskabet tilbragte under vandet. I den romanagtige fremstilling skildres dramatisk familiernes reaktion og søfolkenes og dykkernes ihærdige indsats, hvor det lykkedes at redde 33 af 56 ombordværende, og endelig Momsens succes. Hans opfindelser stod deres prøve og Momsen-lungen benyttedes i mange år senere til u-bådsredningsaktioner. Den spændende skildring fra en svunden tid har, med Kursk katastrofen i frisk erindring, en vis aktuel interesse.