Bøger / faglitteratur

De satte kulør på Nordjylland : malerne i Nordjylland


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. nov. 2000

af

af

Jette Andreasen

d. 20. nov. 2000

Med entusiastisk lokalpatriotisme får man her præsenteret nordjysk malerkunsk i hele dens brogede mangfoldighed. Forhistorien med bl.a. kalkmalerier er med, men Martinus Rørbye var den første, som i midten af 1800-tallet opdagede den nordjyske naturs særlige maleriske kvaliteter. Bogen medtager både de kunstnere, der er nordjyder af fødsel, og de, der har haft deres virke der. Koncentreret om kunstnerkolonier i Skagen, Hammer Bakker, Frederikshavn, Løkken, Vendsyssel og Ålborg berøres en meget stor mængde kunstnere. Fra lokalhistorisk interessante registreringer af lokaliteter til internationale kunstnere som Krøyer og Kirkeby. Der er lagt vægt på biografiske detaljer og især på motiverne, der i vid udstrækning består af landskaber. Teksten er præget af lidt for mange opremsninger og gentagelser, men forfatteren får med den smukt illustrerede bog skabt et overblik over landsdelens malerkunst, og samtidig demonstreret, at der i den sammenhæng er en verden udenfor Skagen.