Bøger / faglitteratur

De syv glæder : forstå det moderne menneske og de syv dødssynder


Beskrivelse


I bogens første del fokuseres på dødssyndernes fremkomst og historiske udvikling, mens der i anden del fokuseres på de enkelte dødssynder og deres modsvarende livsdyder. Med en lang række citater fra verdenslitteraturens største værker.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2017

af

af

Hamide Kara

d. 14. juni 2017

Om de 7 dødssynders tilblivelse og betydning for det moderne menneske i dag. For læsere med interesse for det vestlige menneskes dannelse og kultur, set i lyset af dødssynderne.

Forfatter Martin Herbst skriver, at der er mange forskelligartede opfattelser og tolkninger af de 7 dødssynder: Frådseri, liderlighed, grådighed, vrede, dovenskab, misundelse og hovmod. Hvor Herbst i bogens første del fokuserer på dødssyndernes fremkomst og historiske udvikling, fokuserer han i anden del på de enkelte dødssynder og deres modsvarende livsdyder. Forfatteren skriver, at man siden Luther har ignoreret væsentlige pointer og at han nu vil bringe disse frem i lyset i den bedste timing, markeringen af 500 året for Reformationen. "Dybest set handler dødssynderne om helhjertethed. Det er ved at forholde sig til dødssynderne på en konstruktiv måde, at vejen åbnes til det helhjertede liv. Kun ved ærligt at erkende de kræfter, dynamikker, følelser og behov, der leder os på afveje, kan vi finde den rette vej og holde os på den.".

Som læser er man sikret en levende kultur- og idehistorisk tour, hvor Herbst byder på pluk fra verdenslitteraturen. Bogens gennemgående tema er at dødssynderne er misbrug af gudgivne behov og ønsker. Forfatteren slår også slag for, at den protestantiske kirke bør få revideret sin syndsopfattelse.

En anden bog som også sætter de 7 dødssynder under luppen med udgangspunkt i en kristen grundholdning er: De syv dødssynder.


Filosofiske anmeldelser [online]

Årg. 7, nr. 4 (2019)

af

af

Jane Straschnaja

Årg. 7, nr. 4 (2019)