Fortællinger om fire jødiske mænd der udvandrede fra Tyskland/Litauen i første del af 1900-tallet. Deres gribende livshistorier afspejler både fortidens traumer og samfundet udvikling. En stor læseoplevelse hvis du har mod på lidt sproglige udfordringer.
I første fortælling møder fortælleren i 1970 i Norwich Dr. Henry Selwyn, født i Litauen og udvandret til London med familien i 1899, nu plaget af hjemve. I anden fortælling efterforskes historien om Paul Bereyter, der som kvartjøde i 1935 må flytte til Frankrig, men vender tilbage til landbyen som fortællerens enestående lærer. I den tredje fortælles om grandonkelen Ambros Adelwarth, der rejser til New York i 1929 og ender som kammertjener for en rigmand, mens den sidste handler om maleren Max Aurach, som kommer til Manchester i 1943 som kunststuderende. W.G. Sebald er født i 1944 i Tyskland og død 2001 i Norwich. 1. udgave udkom på dansk i 1995.
Stærk litteratur. Gennem bogens tragiske skæbner gives en forståelse af den vestlige verdens civilisationshistorie i det 20. årh. Bogen virker dokumentarisk ved at være gennemillustret med små, private sort/hvide fotografier og mange detaljer. Sproget er billedrigt med en melankolsk grundtone og fremstår stadig som tysk, men varierer fint efter personerne.
Kun omslag er ændret i denne 2. udgave. Forfatteren minder om Georges Perec og Thomas Bernhard De udvandrede.