For læsere af ny dansk litteratur. Mangen en læser vil sikkert kunne nikke genkendende til beskrivelserne af arbejdsmiljøet, og bogen kan med fordel formidles til det lidt yngre mandlige segment. Lidt anonymt omslag/tekst, som ikke rigtigt gør noget for bogen.
Sønderjyske Harboe (f. 1977) er nu klar med sin sjette bog. Over en række flashbacks ser den navnløse hovedperson tilbage på livet som sommervikar på en demonteringsstation. Til dagligt studerer han på universitetet, så der venter ham lidt af et kulturchok, men han formår hurtigt at tilpasse sig det hårde liv og jargonen, og ender faktisk med at se tilbage på perioden med glæde. Harboe dissekerer arbejdslivet så præcist, at man må formode at det bygger på egne oplevelser, hvilket dedikationen da også tyder på. Via en række observationer spidder han fx jargonen i kantinen og de pudsige kolleger, men det er nænsomt gjort og tit med et glimt i øjet. Vi får desuden er række intelligente refleksioner omkring begrebet demontering og ofte sættes det på overraskende vis ind i en ny tankevækkende kontekst. Bogen har en lidt melankolsk og eftertænksom tone, men humoren er aldrig langt væk, og generelt er det et velskrevet værk skrevet i en letlæselig nærmest essayistisk stil.
Ikke arbejderlitteratur i klassisk forstand, men kan tematisk minde om Jensens Den sorte engel - og andre historier fra sjakket, 2012.
Harboe er litteraturuddannet og en dygtig fortæller, hvilket er ret tydeligt i denne fine lille udgivelse.