Bøger / faglitteratur

Den amerikanske virus : hvordan undgår vi næste crash?


Beskrivelse


Analyse af årsagerne til at den amerikanske finanskrise i 2008 udviklede sig til en global økonomisk krise og ideer til, hvordan økonomiske kriser, der opfattes som uundgåelige i en innovativ økonomi, kan overvindes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. dec. 2010

af

af

Søren Brunbech

d. 14. dec. 2010

Forfatterens overvejelser over finanskrisens baggrund og psykologi kan have interesse for både private og professionelle investorer og vil også kunne bruges af studerende på ungdomsuddannelserne og de samfundsfaglige og økonomiske studier.

Rainer Hank, der er en førende tysk erhvervsjournalist med humanistisk baggrund, redegør for finanskrisens årsager og for dens forløb frem til deadline for manuskriptet i december i kriseåret 2008. Han ser tilbage på tidligere økonomiske kriser og peger på hvordan cykliske op og nedgange er en del af det økonomiske normalbillede. Det usædvanlige var således ikke sammenbruddet, men den lange fase af vækst og økonomiske stabilitet mellem 1980-2008, der fik investorerne til at glemme markedernes risici. Hans bud på en psykologisk forklaring på, at ingen advarede os, når det bagefter for de fleste eksperter står soleklart at det ikke kunne fortsætte, er at en virus af grådighed greb så mange, at den var vanskelig at erkende. Gode kommenterede noter og kildehenvisninger og et seks sider efterord til den danske udgave.

Finansmanden Georg Soros var også tidligt ude med sin Finanskrisen 2008-2009, 2008. Af de øvrige titler om krisen har Finansernes fald, 2009, af Jesper Berg og Morten L. Bech forklaringsmodeller på tilsvarende niveau.

En vedkommende bog der sætter den økonomiske krise i et historisk perspektiv, og giver sit bud på, hvordan vi kan afbøde konsekvenserne af de spekulationsbobler, der også vil komme i fremtiden.