Bøger / skønlitteratur / dramatik

Den biologiske abe & Natsværmer : to skuespil


Beskrivelse


Skuespil. To skuespil om forholdet mellem forældre og børn og mellem mand og kvinde. Der er store følelser og kampe om magt og undertrykkelse i familierne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2001

af

af

Thorkild Brunsborg

d. 10. juli 2001

Skuespilleren Nicolas Bro har i en årrække også skrevet dramatik, men dette er første gang, hans tekster udgives i bogform. Disse to stykker har det til fælles, at de ofte og gerne leger med litterære citater: pludselig hører vi f.eks. en ny version af Hamlets monolog om at dø i Den biologiske abe, og Natsværmer har adskillige allusioner til Stormen af Shakespeare. Forholdet mellem forældre og børn og mellem mand og kvinde er ligeledes grundlæggende i begge stykker - og man kan dårligt se noget, der minder om harmoni overhovedet. "Det biologiske afkom" i Den biologiske abe er en aggressiv "kødgrød med tænder", der opbevares i en attachetaske, den maskuline "abe" holdes i et lillebitte bur og al magt er overgået til "intellektuelle kvinder med børn". Natsværmer er én lang magtkamp i diverse udgaver mellem barnet Oscar og en række forskellige voksne. Replikkunsten i stykkerne er imponerende, men der er i langt højere grad tale om en række sammenkædede billeder end om én sammenhængende handling, hvilket betyder, at stykkerne nok gør sig bedre på scenen end på tryk: jeg ville gerne se dem i et teater, men jeg turde ikke forslå en amatørscene at sætte disse tekster op.