Bøger / skønlitteratur / dramatik

Isbrandt & Værelse med sol : to skuespil


Beskrivelse


To skuespil, som i en kuldskær og forfrossen, lejlighedsvis lettere surrealistisk atmosfære, skildrer forholdet mellem mennesker, splittet mellem magt og kærlighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2000

af

af

Torben Wendelboe

d. 17. jan. 2000

Der er glædelig grøde i dansk dramatik i disse år, og det er glædeligt, at forlaget her lancerer en ny drama-serie, så stykkerne kan markere sig i bogform og opleves i "bogens teater". Peter Asmussens skuespil har været opført på hhv. Det Kgl. Teater og Rialto Teatret 1997. Isbrandt er et flot, frysende stykke dramatik med optrin, der af og til tangerer det surrealistiske eller folder sig ud i det groteske. Teksten er knap og stiliseret i dette drama om viljen til magt og kærlighedens væsen og vilkår med den enlige storentrepenør Isbrandt i sin stue og hans tidligere kone, deres datter og stuepigen i deres hus omkranset klaustrofobisk af hans storbyggerier. Værelse med sol udspilles i netop dette dejlige værelse, et "vidunderligt værelse og der er altid sol". Men solen giver ikke liv og varme her, tværtimod fryser følelserne og kærligheden i dette værelse i dette grumme spil, hvor fire skuespillere spiller tolv roller i tre tværsnit fra tragtgrammofonernes tid til nutiden. Asmussen behersker enestående sine dramatiske indsigter og færdigheder.