Den mexikanske nobelpristager og forfatter Octavio Paz er kendt både som lyriker og som kulturhistorisk essayist. Det er som det sidste, han her søger at indkredse "en af menneskehedens største opfindelser: Kærligheden". I sin undersøgelse af kærlighedsbegrebet bruger han eksempler fra den vestlige kulturarv, men inddrager også de store kulturer fra Østen. Tidsmæssigt bevæger han sig fra antikken op gennem den vesteuropæiske kultur frem til aktuelle naturvidenskabelige diskussioner om kosmos og forholdet mellem sjæl og krop. Der er bogen igennem mange citater og talrige henvisninger til klassiske og nyere værker og med denne litterære og filosofiske tilgang til emnet anlægger Octavio Paz en helt anden vinkel end Francesco Alberoni gør i sine bøger om samme emnekreds. Bogen kan læses for både sine litterære kvaliteter og for sit emne, men er - bl.a. med sine mange henvisninger til en kulturarv, der for mange ikke er almen viden - krævende læsning.