Ingen i dansk litteratur lige nu skriver naturpoesi som Eske K. Mathiesen, og dette er et fint lille tematisk udvalg af ældre og nyskrevne tekster.
Eske K. Mathiesens "dyrealfabet" skriver sig i en række korte tekster gennem dyrelivets mangfoldighed fra A til Å. Under opslaget E finder man elgen, og få sider længere fremme under H haletudserne: "Engang var vi alle kommaer,/ som haletudserne i pytten på de lune klipper,/ små pauser der gav mening." Digtet er et typisk eksempel på, hvordan Eske K. Mathiesen fastholder det sete og sansede, samtidig med at han forbinder det med, eller perspektiverer det i forhold til den menneskelige verden. Digtene er i al deres sproglige enkelhed udtryk for en forbundethed med naturen, der dermed også henviser mennesket til en langt mere ydmyg plads i den store sammenhæng, end den vi ellers helst tillægger os selv. Alt sammen gjort uden patos og med en fin, underspillet humor.
Samlingen, der indgår i en ny pakke af dansk lyrik fra det genetablerede forlag, bestå af syv nyskrevne tekster og genoptryk af digte fra bl.a. Tranedun, 2008, og Vinterfluen, 2009.
I sine små tekster formår Eske K. Mathiesen at fæstne syns- og sanseindtryk skarpt og præcist, samtidig med at give dem et langt og tankevækkende perspektiv.