Books / nonfiction / erindringer

Den fortrængte grønlænder


Description


Forfatteren der er datter af en dansk far og en grønlandsk mor og opvokset i Danmark, fortæller om sin ungdom, hvor hun trods en tumultarisk barndom får en uddannelse og et rimeligt godt liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. June 2016

By

By

Rikke Bruun

d. 8. June 2016

Anna Marie Andersen er vokset op i Danmark som datter af en grønlandsk mor og en dansk far. Hun er nu blevet voksen og må kæmpe med de ar, som hendes opvækst har givet hende. For erindringslæsere med interesse i dansk/grønlandske relationer og læsere af hendes første bog.

I det første bind af Anna Marie Andersens erindringer Hende grønlænderen, 2013, fortæller hun om sin opvækst på Sjælland. I dette andet bind er hun blevet voksen, men hun forbinder stadig sin grønlandske arv med noget negativt, og hun lider under en voldsom mindreværdsfølelse. Som ung teenager indleder hun et forhold med ham, der senere bliver hendes mand. Deres forhold er præget af vold og utroskab på begge sider, men alligevel bliver de sammen også igennem en udstationering i USA. Det lykkes for Anna Marie at kæmpe sig igennem en uddannelse hos A.P. Møller og få skabt sig en karriere, men undervejs fortrænger hun sit grønlandske jeg. Da Anna Marie er omkring de 30 år, møder hun Stig, som bliver hendes vej ud af det voldelige ægteskab, og som giver hende håbet om en familie.

Anna Marie Andersens erindringer er tankevækkende læsning, og de giver en brutal indsigt i, hvordan det har været at vokse op i Danmark og være splittet mellem det danske og det grønlandske.

I For flid og god opførsel, 2011 fortæller Helene Thiesen om sin barndom med splittelsen ved at være grønlænder og blive opdraget dansk i Nuuk.



Information and editions