Books / nonfiction / barndomserindringer

Hende grønlænderen


Description


Forfatteren er datter af en dansk far og en grønlandsk mor, der forlod Grønland og rejste til Danmark da kolonistyret blev ophævet i 1953. Hun fortæller om sin barndom og livet som voksen og om de vanskeligheder en pige med grønlandsk herkomst oplever i Danmark.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2013

By

By

Søren Brunbech

d. 7. Nov. 2013

For erindringslæsere, specielt dem med interesse for Grønland.

Anna Marie Andersen er datter af en dansk far og en grønlandsk mor, der forlod Grønland og rejste til Danmark da kolonistyret blev ophævet i 1953. Hun skriver om episoder i sit barndomsliv og voksenliv i et godt og afdæmpet sprog, der står i kontrast til den usikkerhed, der har præget hendes liv som grønlænderpige i Danmark. Skænderierne mellem forældrene, der prægede barndommen, forsvarer og forklarer hun som voksen med umuligheden af at oversætte den grønlandske fangermentalitet til dansk enogtyvende århundredes mentalitet, og hendes egen usikkerhed omkring sin identitet som grønlandsk udseende pige i Danmark slår på et tidspunkt igennem i en egentlig angstneurose. Der er dog også lysere minder i de velskrevne erindringer, fx i moderens fortællinger om fangerlivet i Grønland og historierne fra hendes faders danske familie.

Der vil være sammenfald til målgruppen for Helene Thiese For flid og god opførsel, 2011, om det ulyksalige eksperiment med at fordanske udvalgte grønlandske børn.

Godt fortalte erindringer, om de vanskeligheder en pige med grønlandsk herkomst oplever i Danmark.



Information and editions