Bogens sigte er at belyse hvordan det såkaldt fremmede altid har været en del af Vesterlandets og Danmarks religiøse tradition: Det okkulte, vulgære hører dansk kulturarv til. Europæisk okkultisme har i vid udstrækning været medskaber af det, vi i dag forstår som gedigen kristen tradition, men har samtidig været denne traditions modsætning. 16 forskellige forfattere fra fagdiscipliner som fx. litteraturhistorie, religionsvidenskab, historie, teologi skriver bl.a. om den hellige gral og tempelridderne, Rosenkreuzerne, Frimurerne, teosofi, Martinus, Beatgenerationens zen, Fantasy osv. Der er tale om en videnskabelig gennemgang af emnerne med stærk inddragelse af litteraturstudier. Bogen er imidlertid også et indlæg i debatten om "den danske kulturarv", idet det hævdes at kulturarv ikke så meget handler om at afdække fortiden som at konstruere fremtiden (hvad der bør huskes). Bidragene belyser, hvor svært det er at finde disse "sande" værdier, som dele af den politiske diskussion mener ligger før ungdomsoprøret. Det er en væsentlig og meget spændende artikelsamling, der ender med at formulere den virkelige "nyreligiøsitet" som en fantasy-ny-grundtvigianisme. Den har bred appel og vil finde mangeartede læsere - også ud over målgruppen som er seminarie- og universitetsstuderende.