Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin (1997), som tilskrives kejser Huangdi (2698-2589 f. Kr.), men først er nedskrevet ca. 300 f.Kr., er hovedværket inden for klassisk kinesisk medicin, som er ved at få en renæssance ikke bare i Kina, men også blandt alternative behandlere i vesten. Den meget komplekse bog rummer et utal af oplysninger om betingelserne for det gode helbred samt anvisninger på, hvordan man genvinder det. Med den som skatkammer er forfatterne gået på jagt for at ekstrahere de passager i teksten, hvor der står noget om sammenhængen mellem kost og helbred eller livsenergien Qi, som er den klassiske kinesiske medicins omdrejningspunkt i diagnosen. De udvalgte tekststeder kan læses i en sammenhæng, men samtidig er de forsynes med henvisninger til det originale værk, så bogen også kan bruges som en nøgle til dette. Den gule kejsers kostråd er af en så fundamental og kompleks karakter, at de ikke lige er til at gå til for lægmand. Men for kostterapeuter og andre alternative behandlere, der arbejder med klassisk kinesisk medicin og er vant til at forstå kejserens taoistiske spørgsmål og svar, er bogen en guldgrube.