Her i livet gælder det som bekendt om at finde det, man er god til - men hvad hvis ens forældre faktisk har afklaret det problem på forhånd?? Ja, det med at løse det selv kan trække lidt ud, og det er netop hvad det gør for vores hovedperson i G&Gs sjove og kærlige billedbog. Da Frederik bliver født, får han navn efter en vis Chopin, og da han fylder 5 år er freden forbi. Klaverundervisningen sætter ind - og efter klaveret, 2 år med symfoniorkesterets andre instrumenter på skift før Frederik finder sin rette plads i den musikalske familie. Gillmor er et nyt bekendtskab, Marie-Louise Gays illustrationer kender vi b.la. fra Lizzies løve og Sørens cirkus, og efter resultatet at dømme har hun virkelig nydt Gillmors historie. Stregen er knapt så karikeret som tidligere, og tegningerne sprudler af både farver og humor. Hvert opslag har sit lydbillede, om man så må sige, med Frederiks instrumentale forsøg afbilledet i nodefragmenter med mere eller mindre disharmoniske kanter. En dejlig historie som nok bør læses før musikundervisningen for alvor sætter ind...poderne skulle jo helst ikke få gode ideer. For at kunne spille klaver, det bliver man glad for, når man bliver voksen! Fra 4 år.