Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Spilopperne : et tosset orkester


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst om et orkester med farverige personer og dyr som hottentotten, kokotten og en stor krokodille samt en koncert fuld af uheld og forhindringer.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2002

af

af

Ida Kongsø (skole)

d. 9. apr. 2002

Heftige rim i højt tempo - fås her i en sjov billedbog. Den er særligt god til oplæsning for elever i 2.- 4. kl., men kræver en god voksen, der formår at ramme rytmen. Bogen vil dog også være sjov at bladrelæse for elever fra bh. kl. Rimene er kreative og imponerende - bare den indledende sætning slår flot an: "Hottentotten med fagotten, blev lidt knotten da Kokotten...". Forfatteren holder fint denne stil hele vejen indtil sidste punktum. Man må som læser/medhører holde ørerne stive for at fange handlingens pointer, idet der ikke er mange pauser/punktummer undervejs. Dette er dog også med til at understrege tekstens hektiske handling. Bogen handler om det tossede orkester, som det går helt galt for. Saxofonen spiller falsk, og det får sanger Lærke til at synge forkert, hvilket får pianisten til at gå i stå, og sådan får det efterhånden skabt kaos for alle i orkestret. Koncerten reddes til slut af den store krokodille. Bogens farvestrålende helsides billeder er sjove og ekspressive, og disse er nyttige for læserens forståelse. Bogen er mest velegnet til oplæsning for små grupper, idet det kan være svært at følge med uden at se billederne. Der er udgivet mange rimbilledbøger på det seneste, men denne vil kun være et pikant pift til samlingen.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 2002

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 9. apr. 2002

Billedbog med veloplagt, rimet tekst af Peter Mouritzen, festligt og anderledes illustreret af Rasmus Juul som i 2001 lavede sin første billedbog Kent og Ralle finder en skat. Her er han rigtig på hjemmebane som medspiller til Mouritzens højt gearede historie om et farverigt, balstyrigt orkester. Den korte, rimede tekst er fuld af lydmalende ord som hottettotten, kokotten, havgassen og Tina Tuba og instrumenter som xylofonen, fagotten, saxofonen etc. Det handler kort fortalt om en koncert hvor alting går galt p.g.a. en kædereaktion af uheld og musikernes indbyrdes relationer og nykker. Der er gang i den både på billed- og tekstsiden. De mange episoder udspilles i et fint samspil hvor den velformede, rytmiske tekst giver plads til at de markante illustrationer i primitiv, karikeret streg kan boltre sig. Rasmus Juul formår at få det hele til at svinge og lader personer og dyr træde frem med hver deres farverige personlighed til en skæg og festlig helhed. Ikke en af de nemmeste rimbilledbøger, men en sjov og lidt anderledes oplevelser for børn med mod på tosserier og sjove, let syrede billeder. Fra ca. 5 år.


Berlingske tidende

d. 12. apr. 2003

af

af

Kari Sønsthagen

d. 12. apr. 2003



Informationer og udgaver