Bøger / faglitteratur

Den skjulte gudstjeneste : en fantasi


Beskrivelse


Om en genopdagelse af gudstjenesten som det centrale element i den kristne tro. Opfordring til debat om hvordan det gøres muligt at genfinde elementer som liv, dramatik, mystik og glæde i gudstjenesten.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2011

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 12. okt. 2011

EAN's ærinde er at påvise kristendommens indehold af liv, dramatik, mystik og glæde. Disse elementer bør genfindes i gudstjenesten. Der opfordres til debat om, hvordan det lader sig gøre. Det er derfor mennesker, der søger inspiration i kristendommen, eller som interesserer sig for kirkens liv, bogen henvender sig til.

Kristendommen med gudstjenesten og dens ritualer er - ikke mindst af folkekirken selv - gjort kedsommelig og forudsigelig. Hvor er inspirationen fra den kristne fortælling, som er den største i verden? spørger EAN i bogen. Hvor er glæden, og hvor er samværet? Bogens undertitel er "en fantasi". Bogens tanker er således EAN's egne. Han gennemgår selve stedets, kirkens, opbygning. Kristendommens fortælling og liturgien gennemgås. I kapitlet "Gudstjeneste og drama" inddrager han dramaer af Ibsen og Beckett i forklaringen af gudstjenestens forløsning. Netop forløsningen belyses i kapitlet "Afsløring" om tilblivelsen af kirken og gudstjenesten, som forbindelsesled mellem mennesket og Gud. "Gen-syn - en eftertanke 2011" er EAN's overvejelser over bogens tekst næsten 25 år efter. I bogens "Præludium" bredes fantasien ud som en vision af en sunket katedral.

Bogen udkom oprindeligt i 1987. Denne 2011-udgave er forsynet med forord af Susanne Brøgger. Der er nyt kapitel "Gen-syn - en eftertanke 2011" i denne udgave. Der er foretaget få rettelser i teksten. Bogen nu er ca. 25 sider længere.

En klassiker fra en "lægmand". Den giver inspiration til debat om gudstjenestens form.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Arne Rossen

d. 18. dec. 2018

Som mangeårigt medlem af Kirkeministeriets liturgiske kommission har litteraturforskeren Erik A. Nielsen arbejdet indgående med spørgsmålet om gudstjenestens form, og et kapitel frakommissionsbetænkningen fra i fjor indgår i omarbejdet form i bogen her. I en 'Bogersalme' formet som en travesti over Grundtvigs O, kristelighed illustrerer EAN sin grundtese: borgerliggørelsen afkristendommen, vor manglende vilje til at tage os selv, livet og Gud højtideligt. Farligheden, festen og sansen for helheden er druknet i kedsommelig uforpligtethed. Løsningen er 'den sakramentaletanke', en gudstjeneste, der med rod i hverdagen skal være et klarhedsspejl, der ved at fastholde sin karakter af apokalyptisk begivenhed skal lære os at kende Skaberens tanke og tænke den lige såklart og kærligt som han. - Myter, ritualer, liturgi og sakramenter samt det eskatologiske perspektiv er nogle af de begreber, EAN tager op, men herudover bringes et afsnit om gudstjeneste og dramamed gennemgang af IbsensFruen fra havet og Beketts Vi venter på Godot. Et lærd, men klart skrevet, ofte provokerende og dybt engageret debatskrift, der fortjener at nå ud over en snæver inderkreds.


Kristeligt dagblad

d. 26. okt. 2011

af

af

Birgitte Stoklund Larsen

d. 26. okt. 2011