Samling af artikler om digterpræsten N.F.S. Grundtvig skrevet af forskellige danske forskere, der præsenterer resultater og analyser af deres forskning. For interesserede i Grundtvigs værker, placering og betydning i dansk kultur i samtiden og i dag.
Grundtvigs værk og liv beskrevet fra mange forskellige vinkler af den produktive salmedigter, forfatter, folkehøjskolefortaler og politiker. Det skrives af forskellige forskere, hvoraf de fleste er tilknyttet Center for Grundtvigsforskning. Artiklerne giver bl.a. indblik i arbejdet med gennemgang af manuskripterne fra hans meget omfattende forfatterskab, der spændte over mere end 60 aktive år. Bogen er illustreret med fotovignetter og forsynet med fyldige med note- og kildehenvisninger samt navneregister. Forskningsundersøgelserne er en del af centerets arbejde med en kommende udgivelse af Grundtvigs samlede værker.
Grundtvig har ifølge forfatterne meget at sige danskerne i dag, og bogen har samlet set fokus både tilbage til Grundtvigs tekster og kilder i forhold til Luthers kristendomsideal, rationalismen og oplysningsidealet, men ser også frem i en nutidig relevans. Det ses fx i det afsluttende bidrag, hvor der analyseres på, hvordan Grundtvig ville have betragtet nutidens spørgsmål om både det nordiske og europæiske fællesskab.
Af andre lignende bøger om kan især fremhæves den nyreviderede udgave af Hal Kochs standardværk N.F.S. Grundtvig.